Vi besøger Tikøb Kirke i efteråret 2009

21-10-2009 

En flot søndag eftermiddag i efteråret 2009 parkerede vi
ved Super Best i den lille Nordsjællandske landsby Tikøb.
Tikøb ligger lidt syd for Hornbæk i Nordsjælland.
Tryk for stort kort:
Tikøb Kirke, Kvistgårdsvej 1, 3080 Tikøb 

Vi går op til Tikøbs ret store kirke, i forhold til landsbyen Tikøbs størrelse.

Det er jo altid Sonja der kommer på billederne, men Sonja bliver faktisk bedre og bedre
til at fotograferer, så -
(måske skyldtes det bedre og bedre fotografiapparater?)


Tikøb kirkes ældste afsnit er skibet og koret, som er fra ca. 1175. Sagnet fortæller,
at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje og fund af stolpehuller tyder på,
at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning.

Kirken er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster

Desværre var denne kirke også låst, så det må blive et par billeder ind af vinduerne.

Men på en flot hjemmeside kan du se mere fra kirkens udsmykning indvendigt.
http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Tikoeb_kirke/Tikoeb_kirke.htm


Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirke fik hvælv
og fra samme århundrede stammer antagelig de romanske gavles kamtakker
og det anseelige tårn bygget af glaserede munkesten.

Denne låge føre ind til Præstegård/Sognegård?

Dette er hvad man bl.a. finder på den anden side af lågen.

Kirken overdroges 1489 af kong Hans til Esrum kloster
og har vel da oprindeligt været en kongelig patronatskirke.

Kirkens nyere kapel

Tiden ved kirken er ved at være slut for denne gang, og vi forlader kirkegården denne vej.

Et sidste kik i den lave efterårssol

Og så tilbage til parkeringspladsen ved købmanden.

Her er afstandene til nærmeste byer.

På vej hen til bilen sad denne søde kat og solede sig i en hæk,

den skulle vi da også have med i vores lille billedserie fra Tikøb.
Den 2. december 2010:


Midt i en alt for tidlig vinter med masser af sne,
kommer vi  på hjemvejen fra Helsingør gennem den lille by Tikøb.

Vi stoppede lige lidt op, for at tage et par snefotos af Tikøbs smukke kirke.


Flot ser det ud, men der var bidende koldt.






Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@kirkefotos.dk