Krarup Kirke på Sydfyn

02-09-08
Tryk for stort billede:
Vi havde kørt forbi et par gange, men nysgerrigheden sejrede,
vi måtte op og se hvad den store bakke gemte.
Tryk for stort billede:
Da vi kom til opkørslen til kirken stod denne flotte opslagstavle: KRARUP KIRKE
Tryk for stort kort:
Krarup Kirke, Bøjdenvejen 157, Krarup, 5750 Ringe
Tryk for stort billede:
Her går det opad,
Krarup kirke ligger på en høj naturlig bakke og kan ses viden om.
Tryk for stort billede:
Kirkens ældste mure fra 1200-tallet er opført med rå kampesten
på fint forarbejdede og profilerede sokkelsten.
Af den ældste romanske kirkebygning er endnu dele af kor og skib bevaret.
Senere tiders ombygninger har dog gjort, at de profilerede sokkelsten er i uorden.
Omkring år 1500 blev de nuværende hvælvinger indbygget i kirken
og kirkeskibet forlænget med et fag mod vest.
Tårnet kan dateres ret præcist. På tårnet står nemlig JLR 1783
Tryk for stort billede:
Vi går ind i kirken, som er ret enkel og smuk.
Tryk for stort billede:
Alterbilledet, der forestiller Jesus opstandelse fra de døde,
er malet af August Thomsen i 1849.
Tryk for stort billede:
Se også det meget smukke altertæppe der ligger i koret,
et formodentligt håndarbejde fra menigheden.
Tryk for stort billede:
Krarup Kirke er en smuk og enkel kirke.
Kirkens orgel er bygget af Frobenius og Sønner i 1952
og udbygget med basstemmer i 1993.
Det gode skib Haabet, der hænger i kirkens midtergang
er bygget af elektriker og modelskibsbygger fra Faaborg, Johs. Pedersen.
Tryk for stort billede:
Kirkens ældste inventar er for længst gået tabt.
Dog opbevares foden til den oprindelige romanske granitdøbefont på Nationalmuseet.
Den nuværende døbefont er udhugget i begyndelsen af 1900-tallet.
Tryk for stort billede:
I våbenhuset står dette gamle gravmæle i et hjørne.
Tryk for stort billede:
Vi går udenfor på den store bakke
(som måske er rester at en kæmpehøj af anseelig størrelse)
og se den smukke udsigt der er her oppe fra.
Tryk for stort billede:
Her oppe fra er der rigtig "højt ned".
Tryk for stort billede:
Men vi skal jo videre efter at vi nu har fået stillet vores nysgerrighed.
Tryk for stort billede:
Men Krarup Kirke er en smuk gammel kirke
med en helt fantastisk beliggenhed her oppe på bakken.
Hjemmeside om kirken:


Retur til:


Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@kirkefotos.dk